71 755 766

Privatlivsindstillinger

Solceller i solopgang

Solparkens solceller er en imponerende solcellepark, som ikke kun er gavnlig for miljøet, men også et smukt syn for øjet. Jeg er ofte kørt forbi, og har lige så ofte tænkt at jeg en dag måtte tage mit kamera med. Og vupti… pludselig blev tanke til handling – så her er der lige et par indtryk af Solparken i Vollerup.

 

Solparkens Solceller - Sønderborg Fjernvarme

Sønderborg Fjernvarme

Sønderborg Fjernvarme har bygget Solparken og kan med  denne forsyne det halve af Vollerup med varmt fjervarmevand. Formålet med Solparken er at kunne levere fjernvarme til forbrugerne med tidssvarende teknologier og med fokus på miljøet. Og så er Solparken åben, så man kan gå derind og nyde solceller, får og resterne af en vikingetomt fra 700- eller 800-tallet. Man skal bare lige passe på ikke at træde i fårenes efterladenskaber!

Solparkens Solceller - Sønderborg Fjernvarme

Solparkens Solceller skaber stemning

Billederne er taget en morgen, hvor solen så småt var ved at komme op af horisonten. De rene linjer fra solfangerne og det blålige skær fra cellerne sammen med den gullige lyskilde fra øst var med til at give en helt specielt lyssammensætning.

Solparkens Solceller - Sønderborg Fjernvarme

Får passer området

Efter et stykke tid kom Solparkens beboere hen til hegnet, hvor jeg fotograferede fra. Lidt nysgerrige, lidt sky. Men de var måske bare trætte af at blive forstyrret så tidligt om morgenen.

Solparkens Solceller - Sønderborg Fjernvarme

Fårene græsser i det lukkede område, og er på den måde med til at holde græsset nede.

Solparkens Solceller - Sønderborg Fjernvarme

Picnic i Solparken

Ved indgangen til Solparken står et informationsskilt, hvor man finder oplysninger om solparken sammen med et oversigtskort over området. Skiltet indbyder til at man gerne må gå ind i parken og gerne må medbringe madkurv til en anderledes hyggelig picnic. Man skal dog lige passe på fårene og deres efterladenskaber…

Solparkens Solceller - Sønderborg Fjernvarme